Bjørn...det blev dit navn. Vi har tit talt om hvad du skulle hedde mens du lå inde i maven. Der har været mange fjollede forslag. Lars har tit foreslået noget fra Transformers...men det har været svært helt at bestemme et navn til dig. Jeg har hele tiden sagt at jeg nok skulle se dig før vi kunne bestemme et navn.

Den dag vi fik at vide at du var død, tog Lars og jeg hjem fra sygehuset for at snakke om det hele og ”sunde os lidt”. Om aftenen/natten mens vi lå i sengen og snakkede og græd sammen, sagde jeg til ham at du nok var en lille Bjørn der sov. Så græd han...din far. Han hulkede helt, og sagde at det var bare det helt rigtige navn til dig. Helt rigtigt! Han har sagt det flere gange siden.

Jeg syntes det var så godt fordi jeg tænkte på den børnesang der hedder ”bjørnen sover”.

Lille Bjørn...min lille Bjørn...vores lille Bjørn.

Du lignede din far meget i ansigtet og nok også på kroppen. Men du havde en tro kopi af mine hænder. Det er nogle gange lidt underligt at kigge på mine fingre, fordi jeg kommer til at tænke på dine små fine fingre...en miniudgave af mine. Det kan gøre helt ondt i hjertet nogle gange. Jeg savner dig så meget. Savner at kigge på dig. Det hjælper lidt at se billeder af dig, men jeg kommer til at længes efter at have dig hos mig.

Min lille Bjørne-unge. Jeg syntes det er så uretfærdigt at vi ikke skulle lære hinanden rigtigt at kende udenfor min mave. At vi ikke skulle se ind i hinandens øjne og smile til hinanden.
Når jeg tænker at det er uretfærdigt, får jeg samtidig lidt dårlig samvittighed over at have det sådan. Jeg respekterer jo at du er død...det skal du have lov til at være...det er jo ikke din skyld at du er død. Jeg føler det næsten som om jeg bebrejder dig at du er død, når jeg tænker på at det er uretfærdigt. Men det gør jeg ikke min lille skat. Jeg bebrejder ikke dig. Du er bare en lille smuk dreng der ikke lever mere.
Jeg tror ikke engang jeg bebrejder mig selv eller nogen anden, at du er død. Der er jo ingen der med vilje har gjort noget for at du skulle dø.

Jeg vil prøve at snakke med Ruth om det i morgen. Måske kan hun hjælpe mig lidt videre med den dårlige samvittighed.

Jeg elsker dig!