Torsdag morgen, d. 5. marts, ringede vi til fødegangen og sagde at vi gerne ville komme ind kl. 10. Vi mødtes med min mor kl. 10 på fødegangen. Vi snakkede med jordemoderen (Knirke - hende som jeg har været til konsultation hos), som var hende der tog imod os da vi kom. Jeg skulle have lagt to stikpiller op den dag, med 4 timers mellemrum.

Efter pille nr. 2, skete der en smule. Jeg fik lidt småveer, men ikke noget der rigtig "rykkede". Vi talte med jordemoderen og hun sagde at jeg ikke skulle have flere piller den dag. Vi tog hjem for at slappe lidt af. Da vi havde været hjemme et par timer, begyndte veerne at tage lidt til. Vi tog på sygehuset igen så jeg kunne få smertestillende. (Jeg måtte få alt hvad jeg ville have, for der var jo ikke barnet at tage hensyn til). Jeg fik morfin, og fik sovet nogle timer den nat. Veerne aftog igen i løbet af natten.
Dagen efter (fredag) havde de fundet ud af at jeg gerne måtte få flere piller, end de først havde sagt. Jeg fik denne dag piller med 6 timers mellemrum. Først 1 pille, så 2 piller, så fire piller. Der skete ikke ret meget denne dag. Veerne aftog igen om aftenen.

Lørdag morgen kom jordemoderen ind og jeg skulle have stikpiller igen. Hun undersøgte mig og jeg havde nu åbnet mig 1 cm. Hun ville tale med lægen om hvad der nu skulle ske, for hun syntes (lige som jeg selv) at nu havde vi ventet længe nok. Lægen sagde at så snart de kunne komme til det, skulle der prikkes hul på forsterhinderne for at hjælpe det hele lidt mere igang.
Kl. 20 om aftenen havde jeg åbnet mig 2-3 cm og jordemoderen (Susanne) prikkede hul på fosterhinderne. Der var ikke meget fostervand. Jeg fik også vestimulerende drop og fik lagt epiduralblokade. Nu gik det stærkt. Veerne tog hurtigt til. Da der skulle være vagtskifte, ville Susanne lige undersøge mig inden hun gik. Jeg var nu helt åben, så hun blev fordi hun jo kendte mig bedst (det er jeg så taknemmelig for).

Det var ikke nogen hård fødsel, for han var jo en lille måned for tidligt. Kl. 23.25 lørdag aften d. 7. marts ´09, fødte jeg den fineste lille sovende Bjørn. Han vejede 2420g og målte 49cm.

Han var lidt mere "blå" end de havde regnet med. Men han havde formentlig været død siden mandag d. 2. marts. Ellers var han bare så fin og lignede bare en lille baby der sov. Hans hud var meget skrøbelig og var gået lidt i stykker nogle steder. Jeg fik ham op til mig i et håndklæde og vores egen dyne. Vi kiggede bare på ham...lille fine mand.

Lars fik ham i armene og sad med ham mens jeg fødte moderkagen. Herefter blev han målt og vejet. Fik lavet fod- og håndaftryk og klippet lidt hårtotter af. Min mor og Lars var begge med under hele forløbet og de tog en masse billeder af det hele.

Der var ingen umiddelbar og synlig grund, til hans død, da han blev født. Han havde navlesnoren en enkelt gang om halsen, men jordemoderen sagde at den var så lang, at det ikke havde været derfor.