Kære lille Bjørn.

Det var hårdt at have din lillesøster inde i maven. Det var jo lidt din mave. Men det har også været dejligt at mærke hende. Det har været lidt som at mærke dig igen. Hun har været meget livlig, så jeg har ikke været i tvivl om at hun var der.
Hun blev født d. 9. april. To dage efter din fødselsdag.
Det var ikke så hårdt som jeg havde troet, at komme over din fødselsdag. Om morgenen havde jeg dækket morgenbord med boller og skrevet dit navn med rosiner på bordet. Vi havde også flag. Det var en rigtig hyggelig morgen, hvor far og jeg bare hyggede os og tænkte på dig.
Så kørte vi op til dig på kirkegården. Vi havde blomster med, og en lille kålorm som far har valgt til dig. Den er deroppe endnu.
Mormor og morfar kom mens vi var der. De havde også blomster med til dig. Vi snakkede lidt om dig mens vi stod der. Det var hyggeligt, og vejret var også godt.
Bagefter tog vi café og spiste alle sammen.

To dage efter var vi på sygehuset hvor jeg skulle føde din lillesøster. Det var rigtig hårdt at føde hende. Jeg kunne ikke nå at få bedøvelse, så det gjorde meget ondt. Mormor og far var der hele tiden. Og far var rigtig god til at holde mig i hånden når det gjorde ondt. Jeg blev også lidt bange når det gjorde ondt, fordi jeg kom til at tænke på dig. Jeg vidste jo godt at det ikke var dig jeg skulle føde, men det var svært ikke at tænke på dig...

Men nu er hun her, din lillesøster Alma. Hun er så sød og smuk. Hun ligner ikke dig så meget i ansigtet. Kun på munden og hagen, det er fars ligesom du også havde. Ellers ligner hun mest mig. Og hun har også mine hænder og fingre ligesom du havde ;o)

Hun er meget nem og græder ikke så meget. Kun når hun er sulten eller har ondt i maven. Hun spiser godt og vokser så hurtigt. Det er dejligt at hun er kommet ud til os - og dejligt at hun er levende.
Min lille Bjørn...det er underligt at tænke på, at hvis du ikke var død, så havde vi ikke fået Alma...Og det er underligt at tænke på, at Alma ikke skule være her...jeg ville aller helst have jer begge to...levende!!!
Det kan godt gøre lidt ondt at vi ikke kan have jer begge to...i live. For vi har jo jer begge to, Ama er levende og du er i vores tanker og hjerter. Du er altid med mig. Jeg savner dig min lille skat...savner dig nu hvor Alma er kommet til. For jeg tænker på, at det var dig der skulle have smilet til mig som hun gør. Og dig der skulle have ligget i sengen ved siden af mig om natten, og dig der skulle have grædt når du var sulten, og jeg skulle op om natten og amme dig...Men samtidig er det også rigtig dejligt at hun er her. For mu kan jeg give hende al den kærlighed og omsorg du skulle have haft.

Hun er så smuk og fin...din lillesøster Alma...Jeg glæder mig til hun bliver større så jeg kan fortælle hende om dig ;o)

Kærlig hilsen mor!